0
Kurv
Din indkøbskurv
Antal Produkt Pris
I alt 0,00 DKK
Rediger indkøbskurvGå til bestilling
Fri fragt
ved køb
over 600,-
Fragt fra
kr. 29,-
Indtast søgeord..
 
Menu

Overtøjsguide


Er du usikker på, hvor vandtæt regntøjet er? Eller hvad funktionelt overtøj egentlig betyder? Så er denne overtøjsguide til dig. 

Her forklarer vi, hvad de forskellige udtryk betyder, og giver et par gode råd med på din vej mod et mere behageligt udendørsliv i det omskiftelige danske vejr.

Hvad er funktionelt overtøj?


Funktionelt overtøj er tøj, der er vandtæt, vindtæt og åndbart. Det er svært at finde en enkelt regnjakke, der er 100 % på alle tre punkter, så tænk over, hvad der er vigtigst, hvem der skal bruge jakken og under hvilke forhold.

Hvad er åndbart overtøj?


Åndbarhed handler om, hvor meget fugt der kan slippe igennem materialet indefra og ud. Et barn der leger får hurtigt varmen, og sveden danner kondens på indersiden af overtøjet, hvis ikke fugten kan slippe igennem. 

Målinger af åndbarhed foregår under nogle helt specifikke forhold, hvor udetemperatur spiller en stor rolle. Producenterne måler heller ikke altid på samme måde, hvilket kan gøre en direkte sammenligning mellem mærker til en udfordring.

Du kan altså mest bruge måleenheden for åndbarhed som et generelt fingerpeg. Fint nok, men hvad skal du så gå efter? 

3000 g/m2 er fint i langt de fleste tilfælde.  

Hvad betyder vandsøjletryk?


Vandsøjletryk er helt bogstaveligt ment. Hvis man lægger materialet udspændt og sætter en søjle med vand ovenpå, hvornår begynder vandet så at sive igennem. 

Et vandsøjletryk på 10.000 mm svarer til en søjle med 10 meter vand, med tryk fra sin egen vægt. Det er mere end rigeligt til en dag ude i regnvejr, og det halve kan sagtens gøre det. Især når sømmene er lavet ordentligt. 

Hvad er forskellen på svejsede og tapede sømme?

Svejsede sømme er helt vandtætte. Sømmene er ikke syet, men svejset sammen, så der ikke er nogen huller i materialet, hvor vand kan trænge ind. Tapede sømme er syninger, der er forseglede på bagsiden med en vandtæt tape. 

Hvornår er overtøj vandtæt? 


Overtøj bliver aldrig 100 % vandtæt, for så ville det ikke være til at bevæge sig i, og huden ville ikke kunne ånde. 

Tænk på det materiale, som gummistøvler er lavet af. Det er 100 % vandtæt, men det ville ikke være sjovt at have på som jakke. 

Tøj-tips til udelivet


Lag-på-lag er den bedste måde at tage højde for omskifteligt vejr og individuelle varmebehov. Bare fordi du fryser, er det ikke sikkert, at dit barn gør. 

Inderste lag skal være svedtransporterende, så fugt ledes væk fra huden. Det er fugten, der ender med at gøre os kolde, så det inderste lag er vigtigt for at kunne holde varmen efter leg.

Mellemlaget giver ekstra isolation og variationsmuligheder. En god fleecejakke eller termojakke giver mulighed for tilpasning af overtøjet i løbet af dagen. Det lune lag fungerer selvfølgelig også som jakke i sig selv, når det er varmt nok.

Yderste lag: her kommer det funktionelle overtøj til sin fulde ret. Vindtæt, vandtæt og åndbart overtøj holder alt det indenunder tørt og varmt.
Husk at overveje om det er vigtigst, at barnet kan sidde i en vandpyt uden der trænger vand ind. Eller om åndbarheden skal sørge for, at der ikke bliver dannet kondens på indersiden af overtøjet, når den vilde fangeleg går. 

Tag barnets alder og aktivitetsniveau i betragtning når du vælger overtøj. 

Og husk, at overtøjet ikke må være for småt. Det slider hurtigere på tøjet, er ubehageligt for barnet at have på, og dækker alligevel ikke ordentligt ude i regnen. 

Læs vejledningen til vedligehold af dit overtøj. Behandler du det forkert, så holder det ikke lige så længe. Det har især betydning for den vandafvisende effekt og åndbarheden, så spring ikke over anbefalingerne.

Læs også om gummistøvler >>