Kundeservice holder ferielukket mellem den 16.okt og den 24. okt. Ordre sendes hver anden dag hele perioden.
0
Kurv
Din indkøbskurv
Antal Produkt Pris
I alt 0,00 DKK
Rediger indkøbskurvGå til bestilling
Fri fragt
ved køb
over 600,-
Fragt fra
kr. 29,-
Indtast søgeord..
 
Menu

Sådan får du flyverdragten til at holde længst muligt

Læs vaskevejledningen!

 
Det kan simpelthen ikke gentages ofte nok. Det har kæmpe betydning for holdbarheden af en flyverdragt.
 
I gamle dage var flyverdragterne imprægneret, og når man vaskede med et særligt vaskemiddel, kunne man genskabe den åndbare vandtæthed. Det kan man ikke mere. I dag er materialet skabt med en membran på indersiden. Det er den, der skaber vandtæthed og bevarer åndbarheden.
 
Korrekt vask er afgørende for holdbarheden af flyverdragten. Bliver dragten vasket ved for høje temperaturer, så smelter membranen simpelthen og materialet bliver utæt. Så er den flyverdragt lige til at smide ud. Også selvom den ser fin ud. Lev hellere med lidt pletter, frem for at ødelægge membranen ved at vaske med for varmt vand.
 
Vær ekstra opmærksom på det her, hvis du køber en brugt flyverdragt. Du ved reelt ikke, hvordan den har været vasket undervejs og dermed om den stadig har alle de gode kvaliteter.
 

Er dit barn tingsamler?

 
Tøm lommerne for sten og andre løse ting. De ender tit i foret og ødelægger flyverdragten. Man kan nærmest sige, at det slider dragten op indefra. Og så kan dragten også blive ret tung, hvis stensamlingen tager overhånd.
 

Og så det med lynlåsene

 
Lyn lynlåsene – det tager kun 20 sekunder ekstra, og er i den grad umagen værd. Lynlåse kan blive ødelagt i vasken og ryge af, og så der skal en ny lynlås til før flyverdragten er brugbar igen. Den slags uheld skal du ikke regne med bliver fikset under garantien.
 
Lynlåse kan også hænge fast i andre ting i vaskemaskinen, så de bliver ødelagt.
 
Det var blot et par tips til at få flyverdragten til at holde længere.
 
De bedste hilsner
 
Kirstina